Back to All Events

Arto Lindsay & Zs (US) + Illdjinn at ALICE

  • ALICE cph 7 Nørre Allé København, 2200 Denmark (map)

Arto Lindsay har gennem fire årtier bevæget sig mellem no wave, noise, brasilianske rytmer og udsyret pop. På ALICE optræder han med de New York-baserede avantgardister, Zs.

⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛

Døre kl. 20 / Koncert kl. 21

Billet i forsalg: 160 kr. inkl. gebyr
Køb billet: http://burl.nu/po5sxp
Lyt: https://youtu.be/WLaeWpDEy1c

Koncerten foregår på ALICE cph - Københavns nye kraftcenter for grænsesøgende musik, født gennem en fusion af Global og Jazzhouse. ALICE åbner februar 2018.

Koncerten præsenteres i samarbejde med Gong Tomorrow.

⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛

“Lyt til det” har Lindsay sagt om sit 90’er art-pop band, Ambitious Lovers, “hele ideen var Al Green og samba. Det ene imod det andet, ikke en blanding, men en forskydning, højt/blødt.” Den kommentar er ret sigende, ikke bare for Ambitious Lovers, men for hele Lindsays musikalske virke. 

Lindsay er født i New York, men flyttede med sin familie til Brasilien i 1960’erne, hvor han mødte tropicalia-bevægelsens sprudlende musik. Den brasilianske musik kom til at præge hans musik. Som producent for, bl,.a. Caetano Veloso, men også på egne udgivelse som sidste års ‘Cuidado Madame’, hvor tropicalia og bossa nova mødet noise og no wave.

Da Lindsay kom tilbage til New York blev han med sin gruppe DNA en af de skabende figurer i byens no wave-bølge, som man bl.a. kan høre på B-siden af den legendariske plade ‘No New York’ fra 1979.

På ALICE kommer Lindsay til at spille sammen med Zs, der tidligere har besøgt på Jazzhouse. Den New York-baserede gruppes lyd er blevet kaldt alt fra no-wave og brutal-prog til post-minimalisme. Den balstyriske saxofonist Sam Hillmer kaster sig sammen med den klassisk uddannede guitarist Patrick Higgins ud i eskapader af samples og lyde, der simultant bliver bygget op og destrueret. Trommeslageren Greg Fox leverer mærkværdige rytmer, der udvikler sig fra stille gentagelser til sprængninger. Sammen kommer de til at skubbe Lindsays hede grooves og larmende pop mod nye soniske terræner. 

Illdjinn
Mads Forsby har i de seneste år markeret sig på på den danske eksperimentelle musikscene; med værker der spænder bredt i udtryk, genre, format og kunstneriske samarbejder.

Under aliasset Illdjinn forstærker, strækker og forvrænger han trommernes registermuligheder og arbejder i et felt af abstrakt rytmik, fri improvisation og trance. Hans koncerter balancerer mellem det kraftfulde og meditative og hans tilgang til trommesættet er uortodoks og særegen.